Koret har selv fremstillet dragter efter middelalder
principper, hvilket vil sige at modellerne er bygget op af lige
stykker og kiler. Det praktiserede man i middelalderen fordi det gav
en meget fin udnyttelse af stoffet. Kilerne giver bevægelsesfrihed og
en vis tilpasning til den menneskelige figur. Klosterdragten hører
ikke til nogen bestemt orden, men er syet efter tegninger og metoder
fra middelalderen. Klosterdragterne består af en kjortel af ufarvet
hør og scapular (overkjortel) af sort uld. Munkene har hætte af
ufarvet hør, og Nonnerne hovedlin af bleget hør med tilhørende slør af
ufarvet hør. Nonnernes hovedlin ligner lidt det, en nutidig nonne
bruger. Det skyldes, at den nutidige nonnes hovedbeklædningen stammer
fra middelalderen, hvor alle brugte den til at tildække hovedet. I
middelalderklosteret skal nonnerne sørge for, at håret er gemt af
syne. Om livet bæres et bælte af reb (vi har selv slået reb til hele
klosteret) med tre knuder. Disse knuder repræsenterer de tre
klosterløfter: kyskhed, lydighed og fattigdom. Bæltet er også praktisk
til at binde kop, kniv, læderpung og lignende fast i - for ikke at
nævne rosenkrans. Kirkens folk bærer derudover et kors af træ om
halsen, i lædersnor. Rosenkransen er fremstillet af naturperler. Hver
10. perle har en anden farve. Man gentager en bøn (Ave Maria) for hver
perle. Bønnen for den 10. perle er en anden end de andre. På kolde
eller våde dage bæres en kappe af sort vadmel (filtet uld).
De verdslige dragter er personlige og tilhører sangerne. Lige så
meget, klosterdragterne ligner hinanden, lige så lidt gør de verdslige
dragter. Men fælles for disse dragter er deres konstruktion efter
tilskæringsprincipper og mode i 1370; og at alle de anvendte
materialer er af hør, uld eller silke, samt i farver, der kunne
fremstilles på den tid.
